Lørdag d. 13. april 2019, kl. 14:00

Som påskeoptakt opføres i år et oratorium ”På vinger af håb” i Tullebølle Kirke. Oratoriets tekster er skrevet af en af vor tids store salmedigtere, Lisbeth Smedegaard Andersen, medens musikken er komponeret af Erling Lindgren, der har beriget os med et utal af iørefaldende og sangbare melodier.

”På vinger af håb” er skrevet og komponeret med udgangspunkt i Jesu sidste ord på korset. Det gennemspiller alle livets store temaer og fører os fra den dybeste smerte og længsel over tvivl og fortvivlelse til kærlighed og opstandelsens håb påskedag. Værket veksler mellem musikstykker, der opføres af Svendborgs Nye UngdomsKor, SNUK, og professionelle musikere, fællessalmer og tekster, der læses op af pastoratets præster.

Medvirkende
Svendborgs Nye Ungdomskor SNUK og professionelle musikere
Sted
Tullebølle Kirke