Torsdag d. 5. marts 2020, Kl. 19:00 til kl. 20:00

Til denne gang læser vi romanen Dette burde skrives i nutid af Helle Helle. Romanens hovedperson, Dorte, bor til leje i Glumsø i nærheden af stationen. Hun pendler hver dag til København, hvor hendes forældre fejlagtigt tror, hun går på universitetet. Imidlertid holder hun i stedet til i Scala eller på Lyrikcafeen med digteren Hase. Hun forsøger også selv at skrive men ikke med den store succes, da hun hele tiden bliver forstyrret af fortiden og godstogene fra Gedser, der buldrer gennem natten. Med sit stramme og indholdsmættede sprog får Helle Helle tydeligt beskrevet det truende sammenbrud uden nogensinde at sige det lige ud. Som en anmelder beskriver det, ser vi kun toppen af isbjerget. Mere end nogensinde udfolder Helle Helle sit talent for at kredse om tilstanden lige før sammenbruddet i en fængslende og stærkt underspillet prosa.


Der vil være bogkasser fra Biblioteket, hvor man kan låne bøgerne fra.

Medvirkende
Dette burde skrives i nutid af Helle Helle
Sted
Konfirmandstuen i Tullebølle Præstegård, Bygaden 69, 5953 Tranekær, Danmark