Tirsdag d. 1. december 2020, kl. 20:00

Tirsdag den 1. december kl. 20.00

For første gang bliver der mulighed for at høre Det Fynske Kammerkor på Nordlangeland. Det er lykkedes at arrangere en koncert med et af Fyns allerbedste kor, som vil give én af deres populære julekoncerter i Bøstrup kirke tirsdag den 1.december kl. 20.00. På deres hjemmeside præsenterer koret sig således:

"Fin, nærmest transparent, homogen og smidig er nogle af de adjektiver som ofte anvendes om Det Fynske Kammerkors klang. Og netop klangdyrkelse har været central i de 30 år koret har eksisteret.

Den karakteristiske klang skyldes ikke mindst dirigenten Alice Granum. I hendes kyndige hænder formidles musik og tekst ukunstlet, let og legende. Dette har gjort DFK efterspurgt i både ind- og udland.

Koret har en omfattende koncertvirksomhed og har tillige udgivet en række velanmeldte cd’er. Det bevæger sig mest inden for a cappella-musikken med hovedvægt på nordisk korlyrik, men laver også projekter med blandt andet Odense Symfoniorkester."

Der er fri entré til koncerten, men man skal bestille billet inden koncerten hos sognepræst Hans Henrik Merrild tlf.: 62 55 12 64 eller mail: HHM@km.dk.

 

Julekoncert med Det Fynske Kammerkor
Medvirkende
Det Fynske Kammerkor