Foredrag

Foredrag

Foredrag

Torsdag 7. november 2024, kl. 19:00
Bøstrup Sognehus, Bøstrupvej 39, 5953 Tranekær

Foredrag i Bøstrup Sognehus om Dietrich Bonhoeffer

Dietrich Bonhoeffer (1906-1945) var ung tysk præst, da Hitler kom til magten i 1933. Netop som Hitler blev udnævnt til rigskansler og samme dag, hvor Hitler holdt sin første radiotale som regeringsleder, talte Bonhoeffer i et radioforedrag om det meget brugte ’fører’-begreb i ungdomsbevægelserne og pegede på, hvordan en fører kunne misbruge sin position og blive en forfører!

Snart ville mange, at kirken skulle tilpasses statens ideologi også i synet på jøder. Det rejste en kirkekamp for at bevare kirken på dens eget grundlag. Bonhoeffer spillede en væsentlig rolle både menneskeligt og kirkeligt i dette med sit klarsyn og med sin vilje til at hjælpe, hvor han kunne.

Tidl. sognepræst Erik Bennetzen fortæller om Bonhoeffers liv og virke i et Tyskland, der var både tryllebundet og terroriseret af Hitler og nazismen. 

Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitet Langeland.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed