Døbefont af Lorentz Jørgensen

Døbefonten fra 1644 er forsynet med tilhørende "himmel" eller "fontlukke", hvor en kronet engel bærer Christian IV´s monogram og Christoffer Urnes og Sophie Lindenovs våben. Døbefonten er skåret af Lorentz Jørgensen. Altertavlen i Stoense kirke og prædikestolen i Fuglsbølle kirke er også skåret af Lorentz Jørgensen og har stået i Tranekær kirke.

Lorenz Jørgensen var udlært hos Gudewerdt den Yngre. Han var aktiv i perioden 1644-81. Han var fra 1644 tilknyttet lensmanden Christoffer Urne på Langeland. Jørgensen fulgte Urne til Sjælland, hvor han bl.a. har udført altertavlerne til Vor Frue kirke i Kalundborg, Sankt Nicolai kirke i Køge og Sankt Olai kirke i Helsingør.

 

 

 

 

 

Altertavle af Eckersberg

Altertavle af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853): Kristus og seks af apostlene. Eckersberg er ikke kendt for sine altertavler, men han udførte adskillige af dem. Altertavlen i Frederiksberg kirke (1840) er Eckersbergs kendteste. Altertavlen i Tranekær kirke er udført i 1847, og den blev hans sidste.

 
 
 
 
 
 
Orgelet

Orgelets facade er fra det gamle orgel, bygget af orgelbygger Oppenhagen i Rudkøbing og indsat i kirken af "Generalen" i 1810. Det nuværende orgel er skjult bag ved. Det er et Starup årgang 1969 med ni stemmer, to manualer og pedal.

Kirkeskibet

Kirkeskibet Mathilde har hængt i kirken siden 1735.

 
Tranekær kirke

Tranekær kirkes tilhørsforhold til Ahlefeldt-slægten går helt tilbage til storkansleren Frederik Ahlefeldts tid (1659) - og først i 1942 overgik kirken til fælleseje.

Kirken er bygget ca. 1450 og er viet til "Vor Frue". Tidligere har der på samme sted ligget en kirke fra det 11. -12. århundrede, bygget i den landsbykirkestil, som endnu kan ses af den gamle kirkelade til højre for indgangslågen til kirkegården.

Kirkens nuværende fremtoning ude og inde bærer præg af større ombygninger. Den første i 1804 var foranlediget af "Generalen" Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832) og den anden i 1886, hvor f.eks. det gule cementpuds blev påført kirken.

 

Sydkapellet

I 1670 byggede lensgreve og storkansler Frederik Ahlefeldt sydkapellet under hvilket, der ligger en krypt. Sydkapellet har indgangsparti mod kirkeskibet, og herfra er det muligt at se sarkofagerne:

Nærmest: Frederik Ahlefeldt (1623-1686) i sarkofag af gotlandssten ved siden af sin første hustru, grevinde Margrethe Dorothea Rantzau (1641-1665).

Bagest: Frederik Ahlefeldt (1702-1773) mellem henholdsvis sin første hustru Bertha von Holstein (1705-1735) og anden hustru Marie Elisabeth von Ahlefeldt (1719-1769).

Længst tilbage, under kapellets vinduer skimtes nogle fint ornamenterede plader med inskriptioner. De stammer fra en del af de kister, der før stod i kapel og krypt, hvoraf enkelte i 1995 blev jordfæstet på kirkegården.

 

Krypten

Til krypten under sydkapellet er der ikke adgang. Her ligger livgardens første chef generalløjtnant Frederik von Ahlefeldt (1627-1672); på sarkofagen er hans kårde og kommandostav, ved fodenden regimentets sørgefane. Ved siden af hviler hans hustru, Augusta von der Wisch (1634-1678) samt Frants Ahlefeldt (1655-1676) (fætter til storkansleren).

 

Vestkapellet

Ved kirkens vestside er der ligeledes et kapel, der er opført af lensgreve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1789-1856), kaldet “Knudegreven”. Tilnavnet skyldtes en større udvækst på hans hals; han døde i Frankrig under en operation for at fjerne den pågældende knude. Han ligger nu i kapellet.  
Herudover ligger lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1817-89) og ægtefællen Marie (1820-85) i kapellet. Frederik Ahlefeldt-Laurvig udførte en renovering af kirken, hvor den fik det nu-værende spir og den gule farve.
Rundt i dette kapel er opsat marmorpaneler. I rummets centrum hænger et marmor-krucifiks udført af Theobald Stein (1829-1901) i 1885. I kirkens sideskib hænger en gipskopi af dette krucifiks, og en anden kopi er deponeret af Glyptoteket til Jesuskirken i København. Endvidere har Theobald Stein udført kopier i gips af Bertel Thorvaldsens (1770-1844) "Dagen og Natten", der hænger rundt om krucifikset. Over indgangsdøren til kapellet har Theobald Stein desuden udført et relief "De tre kvinder ved Jesu grav. Theolbald Stein kendes især for Holbergstatuen foran Det kongelige Teater.

 

Tårn og spir

Tårnet er som noget særligt placeret ved kirkens nordside. Indtil 1804 har tårnets afdækning været pyramideformet med bindingsværk. I de følgende år fremstod det som kuppelformet, hvorefter det i 1886 fik den nuværende afdækning med det ottekantede tårn.

I tårnet er der to klokker. Vi ved ikke, hvem der har støbt den ældste af dem. Men den er dateret 1472 og har en latinsk indskrift: "I det Herrens år 1472, der Herr Christiern, Danmarks, Sverige, Norges etc. konge regerede og hans søn Hans var Tranekærs fyrste og Simon Anderssøn sognepræst". Den anden klokke er støbt af Daniel Conrad Herbst i København i 1791. Der er i dag registreret 29 kirkeklokker udover Danmark fra Herbsts støberi.